BEKÆMP EFTERMIDDAGSDYK MED DANSK KVALITETSMOST

Invester 3,66 kr. pr. servering – reducer et produktivitetstab på tusinder af kroner dagligt

Videnskaben er klar: 70% af alle medarbejdere oplever et markant energidyk mellem kl. 13-16, der koster virksomheder op til 25% produktivitet i disse timer. For en virksomhed med 20 ansatte betyder dette et tab på op til 6.000 kr. HVER DAG.

Mostboksen fra Hjælpen giver dig en unik mulighed for at bekæmpe dette produktivitetstab med en dokumenteret effektiv løsning. Friskpresset æblemost lavet af danske spiseæbler indeholder naturlige polyfenoler, der giver vedvarende energi uden det crash, man oplever med koffein.

“Den dejligste æblemost. Smager frisk og dejlig. Jeg har købt flere gange, og gør det igen,” siger Majbritt B., der ligesom mange andre har opdaget kvalitetsforskellen når most laves af spiseæbler i stedet for industrielle mostæbler.

Styrk virksomhedens grønne profil

Hver palle redder over 850 kg æbler fra madspild. Med 100% dansk produktion minimeres transportudledningen, og din virksomhed støtter direkte danske producenter uden fordyrende mellemled. Som Ole siger: “Hjælpen er en fantastisk mulighed for kontakt mellem småproducenter og det store anonyme privatmarked som jeg gerne støtter.”

 

Mostboksen kvart, halv & hel palle

Fra 2.850,00 kr.

Giv dine medarbejdere et sundere alternativ til kaffe og sodavand med kvalitetsmost fra danske æbleplantager. Hver Mostboks indeholder 3×3 liter friskpresset, ufiltreret æblemost – en investering i både medarbejdertrivsel og virksomhedens grønne profil.

FORRETNINGSMÆSSIGE FORDELE

  • Dokumenterbar CSR-indsats: Hver palle redder over 850 kg æbler fra madspild
  • Øget medarbejdertrivsel: Naturlig energi uden koffein-dyk
  • Økonomisk fornuftigt: Fra kun 3,66 kr. pr. servering
  • Professionelt signal: Vis at I prioriterer både sundhed og bæredygtighed

LOGISTIK OG PRAKTISK INFORMATION

  • Holdbarhed: 18 måneder uåbnet, 3 uger i køleskab efter åbning
  • Leveringstid: 1-3 hverdage med fri fragt direkte til virksomhedsadressen
  • Betalingsmetode: Faktura efter levering – nemt for regnskabsafdelingen

Vores kvalitetsmost er produceret af æbler, der ikke lever op til supermarkedernes strenge kosmetiske krav, men har samme høje smagskvalitet som spiseæbler. Resultatet er en most med intens frugtsmag og naturlig sødme – langt overlegen i forhold til industrielt fremstillede produkter.

Perfekt til: Møder, receptioner, daglig forplejning, firmaarrangementer, og som erstatning for alkohol og sukkerholdige drikkevarer.

Varenummer (SKU): MOST-PALLER-tilbud Kategori:
 

Yderligere information

Vægt 100 kg

Susanne 7 september

Har netop modtaget første køb. Mosten smager frisk og lækker, god smag. Tror de forsvinder hurtigt 🙂

Brian Dixen

Dejlig most. Faktisk den bedste juice vi har smagt!! Vi drikker ikke anden juice end mosten fra jer nu!!

Merete Winther  

Jeg har købt flere gange, både til mig selv og min vokse søn, og jeg bliver ved, til der ikke er flere. Det er en utrolig velsmagende most, sådan burde enhver æblemost smage.

Vi presser uperfekte frugter til perfekte medarbejdere

Dine medarbejdere fortjener selvfølgelig det bedste. Så hvor kommer vores uperfekte frugter ind i billedet? 

Vores æblemost er produceret af æbler, der er avlet til supermarkedernes høje standarder. De er blevet afvist på grund af fejl som grengnav, vækstrevner og stødmærker, som alle er lette, kosmetiske skader. Deres smag, saft og kraft er stadig i topklasse, og den presser vi direkte ud til forbrugerne. 

Vi venter med at plukke æblerne til det helt rette tidspunkt i deres modningsproces. Selvom de har skønhedsfejl, bliver de behandlet som alle andre konsumæbler. De får lov at blive hængende indtil de er fuldmodne og giver mest fra sig.

Selvom æblerne er grimme, er de aldrig haveaffald. Det betyder, at nedfaldsæbler ikke bliver brugt i produktionen. Vi ved aldrig, hvor længe æblerne har haft kontakt til jorden. Efter kun få dage vil nedfaldsæbler tage smag fra jorden og tiltrække bakterier, som kan ødelægge mosten.

En miljøvenlig forfriskning i pausen

Hos Hjælpen fokuserer vi også på CO2, transport og energi, når vi høster, presser, behandler og pakker vores populære æblemost. 

Typisk plukker plantager alle deres godkendte konsumæbler på plantagen, transporterer dem på lager, hvor de bruger plads og energi til opbevaringen, for så at sortere dem og transporterer dem på ny. 

Det er et enormt stort ressourcespild, når vi kun arbejder med overskudsæbler, som alligevel ikke transporteres videre til supermarkederne. Jo mere vi kan skære af processen, jo mere miljøvenligt gør vi produktionen.

Vi plukkerne alle de grimme æbler på vores egen plantage og kører dem direkte til mosteriet, som er placeret på vores gård. Mosten bliver derefter sendt direkte ud til forbrugeren. Hele produktionen foregår samme sted, så vi minimerer transport og energi fra mark til kunde.

En æbleplantage, et uvejr og en ny plan

Der var engang en æbleplantage, der blev ramt af et frygteligt uvejr…

Det var sådan vores eventyr startede. Med et haglvejr, der skulle vise sig at være begyndelsen på en ny retning i vores råvareproduktion.

På en lunefuld augustnat i 2020 kunne Flemming Villebro stå fra sit soveværelse og overvære årets æblehøst blive godt og grundigt mørbanket af kæmpe hagl på mindre end 10 minutter. Ingen supermarkeder ville modtage de næsten 1,2 millioner kg æbler, som nu var mærket, bulet og grimme. Men uspiselige? Nej. Mindre saftige? Nej. Lavere kvalitet? Overhovedet ikke. Hvorfor skulle forbrugerne så snydes, bare fordi æblerne ikke bestod detailhandlens skønhedskonkurrence?

Flemming gik i gang med at lave æblemost. Det kunne ikke passe, at så mange udsøgte kvalitetsæbler skulle gå til spilde, når de i teorien intet fejlede. Det skulle vise sig at være en god plan. Den søde og kraftige most blev så populær, at Flemming næsten ikke kunne følge med. Alt sammen takket være de æbler, der nær var gået tabt på grund af deres udseende.

Efterspørgslen var massiv, og det gav Flemming en idé. Måske kunne denne løsning være permanent. Måske skulle han hjælpe andre frugtplantager og råvareproducenter i fremtiden, som ender i samme knibe som ham.

Det blev starten på Hjælpen. En organisation, der hjælper danske råvareproducenter med at afsætte deres uperfekte afgrøder, så de ikke går til madspild. Overskudsprodukterne, som lander hos Hjælpen, er alle udsøgte råvarer, der bare ser lidt anderledes ud. Slutproduktet afspejler kun den gode smag, og udseendet betyder heldigvis ingenting.

Sådan blev en historie om en katastrofe til en historie om fællesskab, samarbejde og bæredygtighed, der bliver ved med at udvikle sig. Her et år senere, har vi reddet mere end 1.2 mio. kg. æbler fra at ende som madspild. Vi fortsætter kampen, og nu er missionen at ingen danske råvarer skal ende som madspild pga. udseende.