Vi vil så gerne lære dig mere om hvem vi er, og hvordan vi bekæmper madspild!

Hjælp os med at bekæmpe madspild

Få 10% rabat på din første ordre

Der var engang en æbleplantage, der blev ramt af et frygteligt uvejr…

Det var sådan vores eventyr startede. Med et haglvejr, der skulle vise sig at være begyndelsen på en ny retning i vores råvareproduktion.

På en lunefuld augustnat i 2020 kunne Flemming Villebro stå fra sit soveværelse og overvære årets æblehøst blive godt og grundigt mørbanket af kæmpe hagl på mindre end 10 minutter. Ingen supermarkeder ville modtage de næsten 1,2 millioner kg æbler, som nu var mærket, bulet og grimme. Men uspiselige? Nej. Mindre saftige? Nej. Lavere kvalitet? Overhovedet ikke. Hvorfor skulle forbrugerne så snydes, bare fordi æblerne ikke bestod detailhandlens skønhedskonkurrence?


    Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 10% på din første ordre. Du vil modtage din rabatkode på mail, og løbende modtage lækre rabatter og fordele! Du kan afmelde dig nyhedsbrevet, når du vil.
    Kontakt Hjælpen

    Flemming gik i gang med at lave æblemost

    Det kunne ikke passe, at så mange udsøgte kvalitetsæbler skulle gå til spilde, når de i teorien intet fejlede. Det skulle vise sig at være en god plan. Den søde og kraftige most blev så populær, at Flemming næsten ikke kunne følge med. Alt sammen takket være de æbler, der nær var gået tabt på grund af deres udseende.

    Efterspørgslen var massiv, og det gav Flemming en idé. Måske kunne denne løsning være permanent. Måske skulle han hjælpe andre frugtplantager og råvareproducenter i fremtiden, som ender i samme knibe som ham.

    Det blev starten på Hjælpen. En organisation, der hjælper danske råvareproducenter med at afsætte deres uperfekte afgrøder, så de ikke går til madspild. Overskudsprodukterne, som lander hos Hjælpen, er alle udsøgte råvarer, der bare ser lidt anderledes ud. Slutproduktet afspejler kun den gode smag, og udseendet betyder heldigvis ingenting.

    Sådan blev en historie om en katastrofe til en historie om fællesskab, samarbejde og bæredygtighed, der bliver ved med at udvikle sig. Her et år senere, har vi reddet mere end 1.2 mio. kg. æbler fra at ende som madspild. Vi fortsætter kampen, og nu er missionen at ingen danske råvarer skal ende som madspild pga. udseende.

    Se alle vores overskudsråvare

    Hjælp råvareproducenter med at mindske madspild i dag!