HVORFOR SYNGER FLEMMING?

Flemming synger, fordi vi har brug for din hjælp. Vi indsamler til renovering af en Food Truck, som kan gavne alle de mennesker, vi arbejder sammen med. På denne side kan du læse om projektet, vores vision samt hvad pengene bliver brugt på. Og så kan du selvfølgelig læse om hvordan, at du tager del i, at vores Food Truck bliver en realitet.

Vi har på nuværende tidspunkt indsamlet:

  • kr.25235 Indsamlet
    Ud af kr.150000
 
HJAELPEN.COM BEKÆMPER MADSPILD I DANMARK

Hjælp os med at nå ud
til endnu flere!

Hjælpen er en organisation, der hjælper råvareproducenter med at bekæmpe madspild, og på den måde skaber et mere bæredygtigt fødevaremarked. Vi søger 150.000 kr. til at renovere en gammel Citroën HY varevogn, så vi kan komme ud til endnu flere producenter i Danmark. Varevognen skal omdannes til en foodtruck, der både skal bruges til at opsøge nye producenter til Hjælpen, men som også skal kunne lånes ud til landmændene til brug på markeder, festivaller og lignende. Din støtte vil derfor kunne give Hjælpens projekt et kæmpe skub i den rigtige retning mod en mere bæredygtig fremtid.

Hvad er hjælpen?

Hjælpen er en dansk organisation, der samler mindre råvareproducenter og små fødevareproducenter, der af den ene eller anden grund har svært ved at få afsat deres varer. Alle disse producenter er naturligvis også danske. Hjælpen blev stiftet efter, at Flemming Villebro i august 2020 mistede hele sin æblehøst under en 10-minutters haglstorm.

Denne tragedie kunne for mange have betydet, at de mistede deres gård og deres levebrød. Æblerne var nemlig blevet fyldt med huller efter at være blevet ramt af haglene. Det betød, at æblerne ikke var pæne nok til at blive solgt til detailhandlen på trods af, at de stadig var fine på indersiden.

Flemming gav heldigvis ikke op, men stiftede i stedet Hjælpen, hvor han selv og andre æbleproducenter, der havde været ude for det samme, kunne sælge deres æbler som æblemost. 

Hjælpen er i dag gået udover æblemosten og inkluderer mange mindre råvareproducenter. Råvareproducenterne kan gennem Hjælpen få redskaber til at sælge produkter, som ellers ikke ville kunne sælges til engros- og detailleddet, og dermed bare ville gå til spilde. Tilmed kan produkterne sælges til en pris, der afspejler den direkte handel fra producent til forbruger, og hele overskuddet går til den enkelte producent. 

Sådan ser bilen ud i dag

Den Citröen HY som Flemming har, er fra ca. årg. 1970, og har i sine tidligere dage været brugt som autocamper omkring Faxe, derfor den lange model.

Flemming købte bilen omkring år 2010, og siden dengang har det været hans drøm at få den renoveret og ud på vejene igen. Bilen har været totalt adskilt, og i de første 5 år har Flemming fået lavet rust, fået bilen sandblæst, grundet og spartlet samt motoren er delvist renoveret.

Men pga. en presset økonomi, har det ikke været muligt at få bilen lavet færdigt. For Flemming er det nemlig ikke en mulighed at springe over hvor gærdet er lavest. Det er vigtigt at bilen bliver lavet færdig på bedste vis, og får sig et værdigt formål.

Flemming har doneret bilen til Hjælpen, og anskaffet en “donorbil” til reservedele

Det ligger i Flemmings DNA at hjælpe andre mennesker. Bilens blikfang kan være med til at sprede Hjælpen’s gode budskab til endnu flere, og være en god måde for alle vores forhandlere, at møde sine kunder i øjenhøjde.

Derfor var det ikke en svær beslutning for Flemming. Han valgte at donere bilen til Hjælpen, og har ydermere anskaffet en “donorbil” til reservedele.

Hjaelpen Food Truck Nu
Hjaelpen Food Truck Nu
161077534_1204495729979514_7080257222733465922_n
Hjaelpen Food Truck Nu
Hjaelpen Food Truck Vision

Sådan kommer den til at se ud

Hjælpens Foodtruck skal være et blikfang, en salgsvogn, en happening, et statement – og en gammel drøm, der nu skal på vejen, så vi kan hjælpe endnu flere. Men der er lidt vej endnu, for inden da skal bilen: have ny motor, nyt el, serveringslugerne skal bygges, den skal indrettes med køkken, komfur, fryser mv., den skal samles med dele fra donorbiler, og til sidst males. 

Hvad betyder det for vores forhandlere?

Alle de råvareproducenter som vi hver dag kæmper en brag kamp for at hjælpe, får med denne bil mulighed for at komme ud til endnu flere kunder. Vores vision er, at jo flere værktøjer vi kan stille til rådighed for danske råvareproducenter, desto mere kreativt kan de også tænke ift. at finde nye afsætningsmetoder for deres råvarer, og dermed mindske madspild endnu mere end hvad vi gør i dag.

Vores vision
for varevognen

Pengene, der søges om, skal gå til en udvidelse af Hjælpen i form af en varevogn, der skal omdannes til en foodtruck, som skal sørge for, at Hjælpen kan komme ud til endnu flere producenter i Danmark. Der er tale om en 50 år gammel Citroën HY, en model som nogle ville kunne se nostalgisk tilbage på fra enten Olsen Banden i Jylland, eller for de lidt yngre, i lillenørd, hvor de kører landet rundt i sådan en. 

For stifteren Flemming Villebro er bilen et billede på, hvordan Hjælpen ser på verden. Udefra er det måske ikke den smukkeste bil, men den har virket godt i mange år. På samme måde er Hjælpens fødevarer ikke nogen man stiller op til skønhedskonkurrence med, men de har sjæl og smag og de virker – nøjagtig som varevognen. 

Vi ved godt, at 150.000 er rigtig mange penge, men det er desværre dét det koster, hvis drømmen om vores food truck, skal blive til virkelighed. Vi vil gerne gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen, og det er også grunden til, at vi hellere vil renovere Citröenen end købe en ny food truck.

Varevognens formål

Varevognen har det hovedformål, at producenterne skal kunne låne den færdige food truck til at sælge deres produkter på markeder, festivaller eller andre lignende steder. Her skal den også fungere som et blikfang, der kan sprede Hjælpens visioner og gøre folk nysgerrige på formålet. 

Food truck’en er dermed tjenlig både for producenterne og for Hjælpen – og via den øgede opmærksomhed håber vi på, at flere danskere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at købe danske råvarer.

Planen har været undervejs længe, men der har aldrig været økonomi eller tid til at føre planen ud i livet og få bilen tilbage på vejene. Men nu er det tid, så hjælp os med vores drøm om at komme ”on the road again”!

Hvad bliver pengene brugt på?

Det er altid rart at vide præcis, hvor ens penge går ind og hjælper. Helt specifikt bliver din hjælp brugt på renoveringen af varevognen til en food truck. Vi søger om 150.000 kr. til renovering og indretning af Hjælpens nye food truck.

De første 100.000 kr. går til maling, mekanisk renovering, samt de monteringer, der kræves for, at bilen kan fungere som food truck. De sidste 50.000 kr. skal bruges til indretningen, hvor der er brug for bl.a. køleskab, varmekilde, borde og skabe.

Hvorfor skal du støtte Hjælpen?

Der er mange gode grunde til at støtte Hjælpen, men de kan deles op i to overordnede grunde: 

  • Hjælpen er et klimavenligt initiativ, der hjælper med at bekæmpe madspild
  • Hjælpen gør livet lidt nemmere for små, danske råvare- og fødevareproducenter, der har svært ved at få afsat deres afgrøder

Når du donerer til Hjælpen, donerer du samtidig til alle de ildsjæle, der er en del af Hjælpen og som sørger for at danskerne stadig kan købe danske råvarer. Det gavner alle de trængende producenter, der er meget afhængige af, hvordan årets høst ser ud. Hvis høsten slår fejl bare et enkelt år, kan det have betydelige konsekvenser for os, der lever af vores passion for danske råvarer. 

Hjælpen vil gerne støtte disse mennesker, så vi stadig har gode råvareproducenter i Danmark om mange år. Samtidig bekæmper Hjælpen madspild af gode og lækre råvarer, der dog ikke er smukke nok til at leve op til detailhandlens standarder. 

Din donation kan altså medvirke til et mere bæredygtigt og holdbart fødevaremarked samtidig med, at det hjælper råvareproducenter med at holde sig flydende efter en uheldig høst. Hjælp os med at få vores varevogn på vejen, så vi kan sprede inspiration og opfylde drømme for producenter og produkter i hele Danmark. 

HVORDAN KAN
DU HJÆLPE?

Hvis du vil støtte Hjælpen, og hjælpe os med at få vores Citröen HY ud på vejene igen, så vi kan få spredt budskabet om Hjælpen endnu mere, og vores forhandlere kan låne den til at komme af med endnu flere varer, så kan du:

Donere et valgfrit beløb – alle beløb modtages med åbne arme, store som små! Sammen kan vi komme i mål, og støtte et godt formål.

Eller du kan købe produktet Mostboksen + 100 kr. støtte, hvor du får vores velkendte mostboks tilsendt lige til døren, og samtidig støtter Foodtruck’en med 100 kr. 

  • kr.25235 Indsamlet
    Ud af kr.150000
 
  • Mostboksen + 100 kr. støtte til Citröen Foodtruck

    319,00 kr. Tilføj til kurv
90